Moskusuld, hudpleje, vand, myter, øl og autentiske oplevelser

Vi er stolte over at kunne annoncere de første i rækken af iværksættere, der vil gæste NUKIGA Erhvervsdage 2019.

Qiviut – software by nature

Qiviut er en produktionsvirksomhed med webshop og egne butikker i Sisimiut og Nuuk. Qiviut drives af Anita Høegh, og den primære forretning er egen produktion af moskusuld og moskusgarn, som også sælges engros til mange andre lande.
Qiviut har eget uldværksted og indhandler moskusskindene direkte fra den grønlandske fanger under vinterjagten.

I Qiviut lægger de meget stor vægt på materialevalget og producerer og forhandler kun varer lavet af naturens egne råvarer. I Qiviut kan du finde et stort udvalg af varer produceret i sælskind, fåreuld og ikke mindst moskusuld.

Tasermiut Camp South Greenland

Tasermiut Camp er en turistaktør med base i Nanortalik. De tilbyder guidede vandreture, dagsture og campingture i det smukke Nanortalik-område samt sejlture til både indlandsisen, de varme kilder ved Unartoq og til gamle nordbo-bebyggelser.

Teamet omkring Tasermiut Camp har stort lokalkendskab og vægter den autentiske oplevelse højt, hvad angår både kultur og natur.

Glaciem House

Maria Kreutzmann er illustrator, projektleder, monsterjæger og forfatter og har de sidste 2½ år arbejdet med illustrationer og kulturoplevelser gennem sit firma Glaciem House. Det seneste år med sammensmeltningen af kultur og erhverv.

I 2018 forestod hun bogen “Bestiarium Groenlandica”, en guidebog til de grønlandske mytefigurer, der er udgivet af Milik Publishing på grønlandsk, dansk og engelsk, og med illustrationer fra 8 nordiske kunstnere. Bogen har været en kommerciel succes, og har ikke bare fanget interessen hos herboende og turister, men også som firma- og repræsentationsgave til firmaer der har interesse i at formidle og forstærke interessen for Grønland.

Inland Ice

Vand er ikke bare vand! I hvert ikke, hvis du spørger Inland Ice, der siden 2016 har produceret vand – sparkling og still – fra den grønlandske Indlandsis.

Vandet filtreres nænsomt, inden den hældes på flaske og distribueres til flere lande i verden, hvor den bl.a. serveres på flere Michelin-restauranter.

Mød Inland Ice på NUKIGA Erhvervsdage og vurder selv om vand bare er vand.

Inua Care – Made in Greenland

InuaCare – Made in Greenland skaber unikke, eksklusive og økologiske hår- og hudplejeprodukter til både mænd og kvinder. Virksomheden ligger i Qaqortoq og ejes og drives af Anne Mette og Pipaluk. Produkterne er baseret på grønlandske urter og planter, som alle har en lindrende, plejende og helende virkning på hud og hår.

Anne Mette og Pipaluk kender til de vildtvoksende, grønlandske planter og urters nærende og beroligende effekt. De forener deres nærgående viden om den storslåede grønlandske natur, til at skabe en unik plejeserie.

Autenticitet i brand, fortælling og produkt er kendetegnende for Inua Care.

South Greenland Boat Charter 44

South Greenland Boat Charter 44 blev grundlagt i 2017 og ejes af Poul-Erik Frederiksen. Ham selv og hans to kaptajner Erneq og Henrik tilbyder oplevelser af de helt store, når de sejler turister rundt i fjordene ved Nanortalik i skibet Uugaaraq.

South Greenland Boat Charter 44’s mission er at åbne den grønlandske natur op for turisterne og udvide oplevelsespotentialet ved at tage dem steder hen, som ikke kan nås over land.

Qajaq Beer

Bryghuset fra Narsaq i Sydgrønland, Qajaq Beer, deltager med en række spændende øl brygget på lokale ingredienser og vand fra den grønlandske indlandsis.

Pilsner, Ale og Bock er nogle af de øltyper, Qajaq Beer kan byde på.

TILMELD DIG ERHVERVSDAGENE HER.

Powered By MemberPress WooCommerce Plus Integration